Nyt DR program med Lina & Sanne

Den populære Infernal-sangerinde skal spille en afgørende rolle i DRs nye underholdningssatsning ‘LIVE! – Danmarks nye live-artist’.

– Jeg har takket ja til at være med i ‘LIVE!’ fordi dét at optræde og underholde live er min store styrke og passion, siger Lina Rafn om sin nye tv-tjans.

– Alt, hvad jeg gør rent musikalsk, gør jeg i sidste ende for at komme ud og optræde live. Når jeg går i studiet for at indspille ny musik, så er endemålet altid at stå på scenen, siger hun.

Foto: Nicolas Tobias Følsgaard/Unsplash

I DRs nye weekend-satsning skal sangtalenter fra hele landet hver uge dyste om seernes hjerter og med hjælp fra to erfarne sangere kæmpe om at blive Danmarks nye store live-artist.

Lina Rafn har selv årtiers erfaring som live-artist, da hun i mere end 20 år har været en del af duoen Infernal.

– For mig er det, når man står og optræder live, at musik giver allermest mening. Musik skal ikke kun være noget, der kommer ind gennem ørene, men også ind gennem øjnene.

Læs om Lina Rafn i ‘LIVE! – Danmarks nye live-artist’

Læs om ‘LIVE! – Danmarks nye live-artist’

Not Alone (Alo Elo Ele) remixes

Nu udkommer de remix der har gjort det så godt på de danske klubber siden Not Alone (Alo Elo Ele) udkom den 22. december 2017. Med en placering som #4 på Dancechart.dk og flere uger efterfølgende i top 10, er det på tide at remix pakken ser dagen lys på de kommercielle platforme som Spotify, iTunes, YouSee m.fl.

Start festen med Infernal’s Not Alone (Alo Elo Ele) i Extended version, JustTwo remix, Patrick Sloth remix og Simon Gain remix.

Milli Naomi med Hugo Helmig på tour

Med sine blot 18 år er Milli Naomi stadig et spirende stjerneskud på den danske musikscene, men hendes stemme forblænder lytteren og giver oplevelsen af en erfaren sangerinde, som i årtier har udviklet og forfinet sit instrument.

Stemningsfuld, smuk, sofistikeret singer-songwriter-musik, som rammer dér, hvor sårbarhed og ærlighed formidles i perfekt sammenspil med musikken. Med sine sjældent fine harmoniske akkorder, et romantisk, hudløst – og til tider smertende tekstunivers – er hun klar til at gøre sin debut på de danske spillesteder, når hun over to måneder skal supportere Hugo Helmigs tour.

”Jeg glæder mig helt vildt til at komme på tour – jeg glæder mig til at komme ud og spille min musik og til at få en masse live-erfaring. Det er et stor privilegie og det bliver lærerigt og sjovt at opleve livet på turné, siger Milli Naomi.

Infernal kommer igen i 2018

Et totalt udsolgt Store VEGA for fredag den 22. december 2017 besøg af Paw & Lina der er mere end opsatte på at gi’ den en over nakken og sende Københavnerne godt og grundigt bas arm smadrede ind i juledagene.

Dette job afslutter et fantastisk 20 års jubilæumsår for Infernal og åbner på samme tid op for et ambitiøst 2018. Allerede nu ligger endnu en runde indendørskoncerter i kalenderen og disse sluttes igen af i Store VEGA – også i 2018 den 22. december.

Det ligner en kommende jule-tradition 🙂

Se koncerter

Not Alone (Alo Elo Ele)

Infernal er topaktuelle med udgivelsen af deres nye single, Not Alone (Alo Elo Ele). Nummeret er et godt sonisk billede på den varme og ”feel good” fornemmelse, du står med under og efter en Infernal koncert – for selvom de flår dig rundt oppe fra scenen, sprøjtende med kaskader af vodka, co2, champagne og meget mere, ender du altid i samme gear – hoppende rundt med en herlig fornemmelse af, at dit største problem er, at du har glemt dine problemer.

Sådan er det også med den nye single – den får det hele til at føles lidt bedre.

Fantastisk tour start i Frederiksværk

Infernal og 900 gæster smeltede sammen i en skøn fest på Paw & Lina’s første indendørskoncert af en række på 10, der skal fejre 20 års jubilæet for Infernals eksistens på musikscenen. Det blev en forrygende koncert med et veloplagt publikum der var mødt talstærkt frem i Gjethuset.

NINETY5 // Feel So High

Den 22 årige DJ & Producer, NINETY5 har udgivet sin debut single Feel So High, her den 6. oktober 2017.

Et ekstremt fængende popnummer med et forrygende stærkt tema.

Det bliver spændende at se hvordan Feel So High med NINETY5 bliver modtaget, men en ting er sikkert. Det er kun første udspil i rækken af mange fra den unge dansker.

Lyt her

Så er “Sommeren” slut

Paw & Lina har turneret landet tyndt hen over sommeren, der aldrig kom. Folk har alligevel trodset regnen og i fællesskab rakt armene i vejret i takt til musikken, med håbet om at kalde solen frem til de mange lækre musikalske oplevelser, der er blevet serveret i et fedt blend med bas-arm og power party. Infernal er altid garant for en fest og heldigvis er flere at oplevelserne dokumenteret i denne forrygende video fra sommeren 2017.